Så er vi nået til Afrikas land, og her efter to uge føles det stadig ikke helt virkeligt! Allerede på vores 6 timers lange tur fra lufthavnen til Villa Papito, som er der vi skal tilbringe de næste 3 måneder, blev sanserne sat på overarbejde! Der var forskellige lugte hele tiden og man var virkelig opmærksom på alt, hvad vi kørte forbi, der var hele tiden noget nyt at observere. Så selvom flyveturen var lang og jeg ikke fik meget søvn, havde jeg slet ikke tid til at sove!
Chris og Eunise, som er vores nigerianske forældre hernede er helt fantastiske. Chris har styr på alt. Selvom vores bil sidder fast in the middle of nowhere, taber han ikke fatningen. Chris guider da bare lige alle 12 volontører ud af bilen, tager sandalerne af og skubber bilen 200 meter, til en er fri, alt imens vi andre bare står og se på. Chris har altid en eller anden løsning på tingene og har altid et smil på læben! Eunise er vores alle sammens mor. Hun forstår virkelig at hygge omkring os, hun bager gerne kage og står ofte i køkkenet, selvom hun knap nok kan gå. Hun er højgravid og ligner en der kan føde hvert minut det skulle være. Chris og Eunise har to skønne døtre, Tomour på 4 år og Loretta på 1½ år. Der er altid gang i Tomour, hun er altid alle steder, en virkelig dejlig tøs!
Villa Papito er i sig selv, et virkelig flot hus, der er 7 toiletter i huset, stort køkken og en dejlig stue. Alt lyder godt, men… Hvis bare der var strøm og vand ville tingene se lidt bedre ud! Strømmen kommer og går som den vil! Man kan forvente strøm mellem 03 og 05, ellers ved man ikke rigtig, hvornår det kommer. Så når klokken bliver 18.30 og solen er gået ned, bliver pandelampen pludselig en virkelig god ven. Der var mange ting jeg ikke havde mulighed for at gøre, hvis ikke jeg havde min pandelampe! Så jeg takker min lillebror mange gange!
Første weekend stod i ødemarkens tegn, vi skulle ud og se det ”rigtige” Afrika. Vi skulle på weekendtur til landsbyen Boda, en rigtig afrikansk landsby hvor folkene boede i lerhytter. Her blev vi lørdag eftermiddag mødt med dans og trommer, de sang og dansede os velkommen. Det var ikke noget med at står at kigge på, vi skulle da være med til at danse afrikansk dans, virkelig en oplevelse!
fredag den 4. september 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar