tirsdag den 6. oktober 2009

Ny arbejdsplads

I sidste uge begyndte skolerne igen, efter en lang sommerferie. Vi havde derfor muligheden for at skifte arbejdsplads. Egentlig havde jeg ikke nogen intention om at skifte arbejdsplads, men da vi var rundt at se skolerne, var der specielt en skole som tiltalte mig. Så nu arbejder jeg på Glorious Hope private school, her underviser jeg, sammen med Maja i pre-primary, det svarer til 1. klasse i Danmark.
Jeg har nu arbejdet på Hope i to uger, og er rigtig glad for det. Børnene er rigtig søde og hører efter når man siger de skal, men de ved også, at hvis ikke de hører efter, kommer læreren og giver dem et rap over fingrene med en lineal. Det der med at slå børn, er en ting jeg aldrig kommer til at forstå. Vi kan ikke sige noget til det, for sådan er det bare hernede, det er en del af den måde, de bliver opdraget på. Det vi kan gøre, er at vise, hvordan vi takler problemerne uden at bruge vold.
Men at jeg nu arbejder på Hope, betyder også at jeg ikke længere arbejder på Aisha. Beslutningen har jeg selv taget, og selvom det har været fantastisk at arbejde på Aisha, og børnene jo simpelthen ikke til at stå for, så følte jeg ikke der var nok udfordring i arbejdet i længden. Jeg savner det små herlige unger, men jeg er samtidig glad for det beslutning jeg har taget!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar