En af de sidste dage, sammen med vores kære gadedrenge fra Gidan Bege, havde vi inviteret alle 16 hjem til Villa Papito, hvor vi boede. Her havde vi sørget for Sodavand, salat, kød og 10 kg snobrødsdej. Drengene stod med julelys i øjnene, da de så hvor meget mad der var. Først forstod de ikke helt konceptet ved snobrød, at man skulle komme dej på en pind, var da ikke helt normalt. Men efter 3 brændte brød og en del frustration over det ikke bare bagte af sig selv, begyndte de at synes det var rigtig sjovt, for nu kunne de finde ud af det! De blev ved lige indtil der ikke var mere snobrødsdej, og det skal lige siges, at 10 kg snobrødsdej er pænt meget!
Det var en rigtig hyggelig og dejlig måde at tage afsked med drengene på, de var så taknemmelige og rolige! De smil de sendte os, sagde mere end tusind ord. Man kunne se, hvor meget det betød for dem! Da vi kom på arbejde ugen efter, var det stadig det helt store taleemne, så det var virkelig noget der havde betydet meget for dem!
Jeg kommer til at savne de drenge helt forfærdelig meget!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar